Mads hjælper med økonomi og den finansielle styring i FRIDAY. For ham handler økonomistyring om mere end struktur og en forkærlighed for tal – det handler om at bruge sin analytiske tilgang til at skabe et solidt fundament, som er nemt at bygge videre på.
Som kollega er Mads kendt for sit gode humør, og han trives godt med holdspil – også privat, hvor han blandt andet spiller fodbold på et 7-mandshold på Amager.
Mads læser cand.merc. i Finance and International Business på Aarhus Universitet og har, ved siden af studiet, allerede flere års erfaring med økonomi og regnskab fra konsulent- og kommunikationsbranchen.