Simon er en erfaren rådgiver inden for strategisk interessevaretagelse, hvad enten det er det politiske landskab, den strategiske kommunikation eller at klæde talspersoner på til medierne. Med mere end et årti i dansk politik, herunder fem år i ledelsen af et af landets største partier, har han politik på rygraden og rådgiver vores kunder om det politiske landskab og den rigtige vej fra holdning til handling.
Hans erfaring fra det danske mediebillede på begge sider af kameraet – både som erfaren debattør på skrift og i tale, tidligere vinder af DM i Debat og som radiovært – gør ham til en stærk medie- og budskabstræner, der både kan finde det rigtige argument og det kritiske interview.
Simon er uddannet cand.merc. i finansiering og strategisk ledelse fra CBS og har sin baggrund i finans- og strategifunktioner i virksomheder og kapitalfonde i ind- og udland. Når han ikke snakker om sin kærlighed til politik, plejer han sin kærlighed til AGF, Barnaby og Thomas Helmig.