Cathrine har en stærk æstetisk sans, hvilket hun omsætter til farverige og sanselige fortolkninger på sin Instagram profil @cathdelichtenberg. Dette kommer især til udtryk i hendes bolig, en gammel villalejlighed på Frederiksberg, som hun igennem de sidste par år har totalrenoveret med sin mand.
Cathrine har en kandidat fra CBS inden for kommunikation og forretningsstrategi og har flere års erfaring med at arbejde med strategisk kommunikation og forretningsudvikling. De første år af sin karriere arbejdede hun med internationale brands som ansat og konsulent i både København og London. Hun skiftede senere til en større dansk virksomhed og arbejdede udstationeret i Angola og Sydafrika i en årrække. I dag arbejder Cathrine som influencer og indretningskonsulent, samt er partner og designansvarlig hos MarmoMarmo.
Cathrine har qua sin baggrund en stærk brand- og konceptforståelse, som hun formår at integrere i sine billeder på en personlig og troværdig måde. Hun formår at mikse farver, materialer, nyt og brugt i bedste eklektiske stil, imens hun leger med lys, kontraster og materialer for bedst muligt at gøre produkterne levende.
Cathrine kastede sig ud i et brancheskift i 2019 og har i dag bygget sin Instagram profil op fra få hundrede følgere til +73.000. Dernæst er hendes hjem blevet trykt i 17 store magasiner og 10 forskellige lande, heriblandt på forsiden af bl.a AD Mexico og Elle Decoration SE.
Ydermere driver hun sammen med to partnere virksomheden MarmoMarmo, der designer speciallavet marmor produkter.