Med mere end 20 års erfaring fra rådgivning, partnerskaber og udvikling af indsatser på tværs af sektorer hjælper Niels organisationer med at skabe tydelige prioriteringer og omsætte ambitioner til handling. Hans fokus ligger på områder som sundhed, forebyggelse, trivsel, sociale indsatser og offentlig-private samarbejder.
I krydsfeltet mellem strategi, kommunikation og samfundsudfordringer rådgiver Niels ligeledes organisationer og beslutningstagere, der står med komplekse dagsordener dér, hvor kommercielle interesser, offentlig ansvarlighed og menneskelige konsekvenser mødes.
Privat henter Niels energi i naturen. Gerne på jagt, hvor fryseren fyldes med bæredygtigt vildt, eller på vandet med sin kite ved Sydvestpynten eller andre steder, hvor tempoet kan sænkes, blikket skærpes og tankerne falder på plads.
Niels er uddannet cand.merc fra CBS og har sin bachelor fra sin fødeby, Aarhus.