Rikke rådgiver virksomheder og ledelser om strategisk kommunikation, omdømme, positionering og krisehåndtering. Hun har solid erfaring med at skærpe virksomheders strategiske fortælling, styrke legitimitet og omsætte forretningsmål til tydelige budskaber, der kan stå distancen i både marked og medier. At samle ledelse, medarbejdere og interessenter om en fælles retning er Rikkes særlige styrke. Hun skaber klarhed i komplekse dagsordener og navigerer sikkert i sager med høj offentlig bevågenhed. Som rådgiver er Rikke en tæt sparringspartner for topledelse og bestyrelser, og hun bidrager i strategiske drøftelser om vækst, risici og forretningsudvikling.
Hun er uddannet journalist og bruger sin erfaring fra redaktioner i arbejdet med medier.