Sune er strategisk kommunikationsrådgiver med mange års erfaring i at rådgive CEO’er, CFO’er og topledelsesteams i komplekse organisationer. Han arbejder med corporate storytelling, strategisk positionering og ledelseskommunikation – og hjælper ledere med at omsætte strategi, resultater og forandringer til et klart narrativ, der skaber retning, mening og handling.
Sune er cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har en baggrund i scenekunst og instruktion. Kombinationen giver ham en særlig styrke i at forene analyse og kontekstforståelse med præcision i formidling og performance. Som en af FRIDAYs stærkeste medie- og budskabstrænere, træner Sune ledere i at kommunikere troværdigt, strategisk og engagerende – også under pres.