En klar strategi skal sætte retningen for udvikling – ikke bare beskrive den. Den gør det tydeligt, hvad der er vigtigst, og hvorfor. Den gør det muligt at træffe valg, samle organisationen og bruge ressourcerne dér, hvor de gør størst forskel.
Når fundamentet er klart, kan kommunikationen, kulturen og ledelsen bevæge sig i takt. Kontakt Søren, hvis I har brug for hjælp til jeres strategiarbejde.
Strategi som proces
Forandring kommer ikke af sig selv. Strategisk forandring kræver ledelsesfokus, indsigt og inddragelse. En strategiproces med FRIDAY bygger på analyse, involvering og fælles forståelse.
Vi hjælper med at skabe det strategiske fundament, udvikle processen og omsætte strategien til handling og kommunikation. Også når strategien allerede er formuleret – men skal oversættes, så den giver mening i organisationen.
En anden tilgang til strategi
Vi kommer ikke fra managementkonsulenthusene. Vi kommer fra kommunikation, branding, journalistik og politik.
Derfor arbejder vi med strategier, der kan mærkes og forstås. Vi er stærke i processer, facilitering og involvering. Vi bygger bro mellem interessenter, sikrer ejerskab og udvikler strategier, der kan kommunikeres og skabe retning i praksis
Brug interessentanalysen strategisk
En strategiproces begynder med at forstå omgivelserne. Dybdeinterviews og analyser giver viden, der viser både muligheder og udfordringer. Det er her, strategien finder sin virkelige forankring.
Byg på det, der virker
Nye buzzwords dukker hele tiden op. Men stærke strategier bygger på forståelige modeller og kendte rammer. Vi tager udgangspunkt i det, der allerede virker i jeres organisation – så energien bruges på indholdet, ikke på formen.
Tænk som designere
Vi bruger design thinking som metode: åbent, involverende og eksperimenterende. Vi deler analyser og hypoteser tidligt, inviterer til dialog og justerer undervejs. Det giver både kvalitet og ejerskab – og sikrer, at strategien bliver formet i fællesskab.
Gør strategien synlig
En strategi skal kunne ses, mærkes og huskes. Den skal have et sprog og et udtryk, der lever. Gennem visuelle greb, film og kommunikation bliver strategien et fælles referencepunkt – noget man vender tilbage til, fordi det giver mening.
Interessentanalyser
Vi udarbejder strategiske interessentanalyser, der afdækker relationer, indflydelse og forventninger. Det giver et klart situationsbillede – og viser, hvor det er vigtigst at sætte ind.
Omdømmeanalyser
Vi undersøger, hvordan omverdenen ser på jer – blandt kunder, medarbejdere og medier. En fælles forståelse af jeres omdømme skaber grundlag for, hvordan I kan styrke positionen og kommunikationen.
Strategiproces
Strategien er organisationens styringsdokument – bestyrelsens opdrag til ledelsen og organisationen. Vi faciliterer processer, der samler indsigt, ambition og handling. Resultatet er en strategi, der er fokuseret, meningsfuld og motiverende.
Strategisk fundament
Vi hjælper med at formulere formål, mission, vision og værdier. Et solidt fundament, der holder, når verden forandrer sig. Når kernen står klart, kan strategien udvikles uden at miste retning.
Strategikommunikation
En strategi får først effekt, når den forstås og mærkes. Vi hjælper med at formulere strategifortællingen, så den bliver levende og relevant – for ledelse, medarbejdere og omverden.
Strategiudrulning
At få strategien til at leve kræver mere end en plan. Det kræver kommunikation, gentagelse og engagement. Vi hjælper med at iscenesætte strategien gennem møder, film, træning og visuelle formater – så alle kan se sig selv i retningen.
post@fday.dk
T +45 4071 9189
Bredgade 25F, 4. + 5. sal
1260 København K
CVR: 35635661