Rådgivning & træning

Vær åben, lyt og forstå – så skal det hele nok gå.

Hvis vi alle, som udgangspunkt, er åbne og tror på, at man altid kan lære noget nyt og blive bedre, er vi allerede langt. Hos os træder du ind i et trygt, lukket rum, hvor vi åbner op for ærlig rådgivning, træning og samtaler, der skal være med til at skærpe kommunikationen i den virkelighed, du befinder dig i, og den, du risikerer at møde på sigt.

Kommunikationsstræning

At stille sig frem på vegne af sig selv, en virksomhed eller en organisation kræver solid forberedelse. Vi har gennem årene trænet et væld af ledere, beslutningstagere og specialister, ganske enkelt fordi vi hører til blandt de bedste i Danmark inden for disciplinen. Din præstation bliver løftet gennem masser af træning foran kameraet i trygge rammer, mens vi samtidig hjælper med at udvikle budskaberne, så de står skarpt og bliver leveret med gennemslagskraft. Vi arbejder både med enkeltpersoner og små teams og byder gerne dine interne rådgivere velkommen i processen. Én ting kan vi love dig. Du bliver en markant stærkere talsperson, og du vil huske træningen længe efter.

M&A-rådgivning

Når virksomheder fusionerer eller laver opkøb, er det enormt vigtigt at nogle har styr på og overblik over kommunikationen. Hvad siger vi til hvem og hvornår – både internt og eksternt – der er nemlig ofte mange parter involveret. Og hvordan timer man udmeldinger, status og beslutninger og sikrer at bestyrelser, ejere, ansatte, investorer og samfundet bliver informeret som ønsket. Vi har været med og hjulpet både mindre virksomheder og nogle af Danmarks allerstørste – så vi har prøvet det før og har bundsolid erfaring i denne disciplin.

Specialer

Kriserådgivning

Når krisen rammer, har du brug for nogen, der har prøvet det mange gange før. Chok, paranoia, rasende kunder, splittelse i bestyrelsen og tvivl om dine egne evner er blot nogle af konsekvenserne ved at stå midt i en krise, der kan ødelægge et omdømme og lægge din organisation ned. Vi har rutinerede rådgivere, som har håndteret en lang række alvorlige kriser, som følge af for eksempel ulykker, svindel, fjendtlige overtagelser eller truende konkurser.

Specialer

Krisesimulationstræning

Bliv udfordret på håndtering, strategi og samarbejde, når vi simulerer en krise og smider jer på dybt vand. Telefoner, der bimler, irriterende journalister og medier, der flyder over med historier i et forsøg på at skabe en shitstorm, der får jer ned med nakken. 

Med vores digitale krisespil kan I som virksomhed eller organisation prøve kræfter med brancherelevante kriser og ledelsesdilemmaer uden at I behøver at sætte jeres omdømme på spil. Gennem spillet klædes I på til at håndtere en krise i eget hus og I får indblik i, hvordan en krise hurtigt kan eskalere. Udover at Krisespillet træner jeres faglighed, får alle deltagere en fælles interaktiv oplevelse, som styrker ledelsessamarbejdet. Gennem spillet får I indsigter i egen ledelsesstil, som I kan tage med hjem og bruge aktivt.

Vi har opbygget en række scenarier inden for forskellige brancher og kan også skræddersy specifikke spil om konkrete, aktuelle emner, der er særligt relevante for netop jeres virksomhed. Vi udvikler hele tiden vores platform og kan køre simulerede kriseøvelser i hele verden. Senest kørte vi for eksempel et specialdesignet spil for otte ledelsesgrupper i en stor international virksomhed i Dubai. Alt sammen styret af vores team i København.

Specialer

FRIDAY Class

Hos FRIDAY er vi specialister. Vi ved, at ingen kan være eksperter i alt, men vi har hver især dyb indsigt i vores egne områder inden for medier, kommunikation og branding. Det er netop denne ekspertise, vi bygger vores rådgivning på, og som vi dagligt deler med hinanden og vores kunder. Med FRIDAY Class tilbyder vi en række målrettede kurser for marketing- og kommunikationsfolk, som gerne vil have styrket deres faglighed inden for fagspecifikke områder. 

Friday chat (BETA)
AI-genereret – kan indeholde fejl og afvige fra FRIDAYs værdier.
Søg

Søg og du skal finde...

Søg