GLS går all in og prøver kræfter med influencermarketing
Hvordan skiller du dig ud og gør dig bemærket i transport- og logistikbranchen? Vores svar til GLS var en influencermarketing-strategi.
Det kræver, at man tør udfordre det eksisterende og finder nye vinkler, når man skal promovere pakkelevering som service. Derfor udviklede vi kampagnen ’GLS Missionen’, hvor tre influencere – Emil Kondrup, Mette Marie Lei Lange og Tobias Hamann – dystede om, hvem der med størst succes kunne fragte en pakke fra A til B for samme beløb, som det koster med GLS.
Det blev til en inhouse produceret herofilm på 18 minutter, og kampagnen består derudover også af korte teasere med hver af influencerne.Kampagnen har fået lige under en million visninger og nået ud til 730.200 unikke brugere.
Det var første gang, at GLS Denmark skulle prøve kræfter med influencermarketing. Men når vores kunder bevæger sig på ukendt grund, holder vi dem i hånden hele vejen. Samtidigt med, at det var et stort skridt for GLS, var det en spændende opgave for os, da kampagnen trak på ressourcer fra hele huset – fra vores kreative kampagneudviklere til filmeksperter og influencerspecialister.