At ville verden det godt handler om, hvordan vi er som mennesker. Der er en meget fin gruppe af individer i Friday. Men som virksomhed med både små og meget store kunder i dansk og international erhvervsliv handler det også om, at vi prioriterer, hvem vi vil arbejde for. Ud fra andet end omsætning. Vores holdninger og indstillinger til verden har kun betydning, hvis den del ikke er til salg.

I Friday har vi kunder i stort set alle brancher. Fra pro bono-arbejde for velgørende organisationer over offentlige myndigheder til nogle af Danmarks største og væsentligste virksomheder. Der er sager, vi som udgangspunkt ikke ønsker at arbejde for: våbenindustrien, tobaksindustrien og religiøse bevægelser. Oveni kommer den enkeltes eget kompas i verden. Du kan, som rådgiver i Friday, ganske enkelt af etiske årsager, sige nej til bestemte kundeopgaver. Når det er sagt, så er vi ikke naive. Hverken vi eller verden kan i sin nuværende form eksistere alene på velgørenhed. Men vi arbejder altid for at påvirke kunder og mennesker til at bidrage positivt til det omgivende samfund. Til at gøre verden til et lidt bedre sted.

“Society is demanding that companies, both public and private, serve a social purpose. To prosper over time, every company must not only deliver financial performance, but also show how it makes a positive contribution to society.”

Søg

Søg og du skal finde...

Søg