Et CMS (Content Management System) er en webapplikation, som gør det muligt at oprette, redigere og organisere hjemmesiders indhold uden at skulle programmere. Fordelen ved et CMS er, at man kan bygge og vedligeholde et website hurtigt og effektivt, selv uden avancerede tekniske færdigheder, da systemet håndterer de underliggende funktioner som navigationsstruktur og søgbarhed automatisk. De fleste moderne CMS-platforme er open source (med åben kildekode), hvilket betyder at de typisk kan benyttes gratis, og at brugere og udviklere frit kan tilpasse systemet til deres behov. Et stærkt open source-fællesskab sikrer også, at der findes omfattende dokumentation og at fejl og sikkerhedshuller bliver rettet hurtigt.
I denne rapport sammenlignes tre af de mest populære CMS-platforme, der er open-source: WordPress, Joomla og Drupal. Alle tre er open source og blandt de mest anvendte systemer til at drive websites globalt. WordPress er markant den største aktør – det anslås, at WordPress driver over 40% af alle websites i verden, svarende til ca. 63% af markedet for CMS. Til sammenligning har Joomla og Drupal hver kun et par procent af CMS-markedet (omkring hhv. 2,5% og 1,5%). Disse tal illustrerer den store forskel i udbredelse mellem platformene. Formålet med rapporten er at beskrive hver platform, deres vigtigste egenskaber, fordele og ulemper, for at hjælpe med at anbefale det mest egnede CMS alt efter brugerens behov.
| CMS | Anslået markedsandel (jan 2024) |
|---|---|
| WordPress | ~62,8% |
| Joomla | ~2,5% |
| Drupal | ~1,5% |
WordPress blev lanceret i 2003 som en blogplatform, men er siden blevet udvidet med utallige plugins til et fuldt funktionelt CMS. Det er i dag verdens mest populære CMS, anvendt på alt fra små personlige blogs til store virksomhedswebsites. WordPress er kendt for at være meget brugervenligt med en intuitiv administration, hvilket gør det nemt for ikke-tekniske brugere at komme i gang. Systemet har desuden et enormt økosystem af udvidelsesmuligheder: der findes titusindvis af plugins og designskabeloner (temaer), som kan installeres for at tilføje funktionalitet og tilpasse udseendet på sitet. Den store udbredelse betyder også, at WordPress har et af de største bruger- og udviklerfællesskaber – der er omfattende support, dokumentation og hjælp at hente fra community’et online.
Fordele: Meget brugervenlig platform med en intuitiv grænseflade, selv for begyndere; enorme mængder af gratis plugins og temaer til rådighed, hvilket gør det let at udvide funktionaliteten. Stort globalt community og bred support fra både frivillige og webhosts (f.eks. “one-click” installationer), hvilket gør opsætning og drift enkel.
Ulemper: Begrænsede tilpasningsmuligheder i visse standardtemaer og ikke ideel til meget komplekse eller specialiserede opgaver (ved meget store projekter kan koden blive tung at skalere); den høje udbredelse gør desuden platformen til et hyppigt mål for hackerangreb, hvilket betyder at man skal opdatere WordPress kerne og plugins hyppigt for at sikre sikkerheden. Dette kan FRIDAY Safe dog hjælpe dig med.
Joomla blev oprindeligt udviklet som en videreudvikling af det tidligere CMS Mambo og udkom første gang i 2005. Det er i dag et af de mest anvendte CMS efter WordPress med ca. 3% af markedet. Joomla er kendt for sin fleksibilitet og et bredere udvalg af indbyggede funktioner ud af boksen sammenlignet med WordPress. Fx inkluderer Joomla som standard funktioner til flersproget indhold, avanceret brugeradministration og indholdsversionering, hvilket kan spare tid, da man ikke behøver separate plugins for disse formål. Joomla benytter en gennemført MVC-arkitektur (Model-View-Controller), som giver udviklere mulighed for relativt nemt at skabe egne udvidelser og tilpasse systemet. Overordnet set egner Joomla sig godt til mellemstore og større websites der har brug for mere struktur og indbygget funktionalitet end WordPress kan tilbyde, men som samtidig ikke kræver den fulde kompleksitet fra Drupal. Platformen anses lidt for at være et mellemvalg: den kræver en smule mere teknisk indsigt at bruge end WordPress, men til gengæld får man mere styring og skalerbarhed direkte i systemet.
Fordele: Kraftfuldt CMS med mange indbyggede funktioner (f.eks. caching, versionsstyring, mediehåndtering) allerede fra start mere fleksibelt end WordPress ift. at bygge forskellige typer websites (kan bruges til alt fra en simpel blog til komplekse portaler og e-handel). Derudover har Joomla et aktivt udvikler- og brugerfællesskab samt indbyggede værktøjer som SEO-optimering og flersproget understøttelse. Det kan også være lettere at finde udviklere med Joomla-erfaring end det er for Drupal.
Ulemper: Ikke helt så brugervenligt som WordPress – administrationen har en stejlere læringskurve for nybegyndere. Udvalget af gratis temaer og udvidelser er mere begrænset end i WordPress-økosystemet, hvilket kan gøre det sværere at finde præcis det design eller den funktion man ønsker uden selv at udvikle det. Joomla har historisk set også været udsat for nogle sikkerhedsvulnerabiliteter, så det kræver opmærksomhed at holde systemet opdateret og sikkert.
Drupal blev lanceret i 2001 og er den mest avancerede og kraftige af de tre platforme. Drupal har en relativt lille markedsandel (~1–2%), men anvendes ofte til meget komplekse websites, især af større organisationer og virksomheder. Faktisk benytter nogle af verdens største hjemmesider Drupal – blandt andet nyhedssiderne The Economist og BBC samt USA’s officielle regeringssite Whitehouse.gov – hvilket demonstrerer, at Drupal kan håndtere webprojekter i den helt tunge klasse. Platformen er kendt for sin høje grad af tilpasningsdygtighed og skalerbarhed. Hvor WordPress og Joomla leverer mange færdige funktioner til almindelige formål, fungerer Drupal mere som et robust rammeværk, hvor udviklere kan bygge næsten ethvert tænkeligt feature fra bunden. Man har fuld kontrol over struktur, data og præsentation, og Drupal excellerer ved projekter, der kræver specielle datatyper, komplekse workflows eller integrationer til andre systemer.
Drupal tilbyder også et af de mest finmaskede systemer for rettighedsstyring og adgangskontrol (user roles/permissions), hvilket gør det ideelt til f.eks. intranet eller medlemsportaler med strenge adgangsbegrænsninger. Systemet har desuden stærke indbyggede værktøjer for flersprogethed og sikkerhed. I praksis kommer Drupals styrker dog på bekostning af brugervenlighed: det er den mest komplekse af de tre at sætte sig ind i og kræver typisk omfattende teknisk viden at udnytte fuldt ud. For mindre projekter vil Drupal ofte være “overkill”, da man kan ende med at bruge unødig meget tid på konfiguration og udvikling af funktioner, som enklere CMS’er leverer mere direkte.
Fordele: Ekstremt fleksibel og højtydende platform, som er velegnet til store, komplekse projekter; tilbyder avancerede features (f.eks. multi-site administration, detaljeret brugerrettighedsstyring m.m.) allerede i kerne-systemet. Drupal anses for meget sikker og stabil og kan skræddersys helt efter specifikke behov – man har fuld kontrol over koden og kan bygge unikke løsninger, hvilket bl.a. gør den populær i enterprise-sektoren.
Ulemper: Markant sværere at lære og bruge end både WordPress og Joomla – Drupal har en stejl læringskurve og kræver som regel kendskab til programmering samt erfaring med webudvikling for at bygge og vedligeholde et site. Udvikling i Drupal kan derfor tage betydeligt længere tid, og for nybegyndere kan selv grundlæggende opsætning være udfordrende. Endvidere er udbuddet af færdige temaer og plugins mindre end hos de to andre platforme, hvilket kan betyde at man oftere selv må udvikle funktionalitet fra bunden for at opnå det ønskede. Alt dette gør, at Drupal generelt kræver flere ressourcer (tid, penge og teknisk ekspertise) for at implementere sammenlignet med WordPress og Joomla.
Valget af CMS bør baseres på konkrete behov, tekniske kompetencer og det budget man har til rådighed. Sammenfattende peger analysen på, at WordPress for de fleste almindelige tilfælde er det bedste valg. WordPress er suverænt når det gælder brugervenlighed og features ud af boksen, og det er den platform, der hurtigst får et website op at køre med mindst mulig indsats. Det er også den mest budgetvenlige løsning – man kan ofte lancere et fuldt funktionelt WordPress-site selv med begrænsede tekniske kundskaber, og der findes et væld af billige eller gratis temaer/udvidelser. For små og mellemstore virksomheder, blogs, nyhedssider og lignende vil WordPress næsten altid kunne opfylde kravene.
Joomla kan anbefales i scenarier, hvor man har brug for lidt mere avancerede indbyggede funktioner og struktur end WordPress tilbyder, men hvor man stadig ønsker en vis brugervenlighed. Joomla er et solidt mellemvalg, der henvender sig til både relative nybegyndere og erfarne udviklere og kan tilpasses mange forskellige typer projekter. Hvis projektet f.eks. omfatter et større flersproget website, et community eller anden kompleksitet som WordPress kun kan håndtere via plugins, kan Joomla være det rigtige valg. Man skal dog være opmærksom på, at udvikling med Joomla kan kræve noget mere tid og muligvis behov for at hyre udviklerhjælp afhængigt af kravene.
Drupal bør primært overvejes, hvis projektet er meget komplekst, eller hvis der er specifikke krav til skræddersyede funktioner, høj sikkerhed eller integrationer, som de andre CMS har svært ved at leve op til. Flere kilder anbefaler da også kun Drupal til organisationer, der råder over et dedikeret teknisk team og et tilsvarende budget. Drupal er det mest potente værktøj af de tre, men også det mest krævende – det giver mening at vælge Drupal, når man har brug for den fulde kontrol og skalerbarhed, som platformen giver, og man har ressourcerne til at udvikle og vedligeholde løsningen. For de fleste almindelige webprojekter vil WordPress (eller i nogle tilfælde Joomla) imidlertid være tilstrækkeligt og klart det nemmeste og billigste valg at implementere.
Kilder: hostpapa, ionos, bluehost, litextension & dotsquares
Bredgade 25F, 4. + 5. sal
1260 København K
CVR: 35635661