POWER og FRIDAY vinder guld, sølv og bronze ved Danish Digital Award
POWER sætter rekord med reklamefilm produceret af FRIDAY Hvordan skaber du hype om endnu en butiksåbning i rækken? Og altså ikke bare hype – men hyper-hype?
Det var udfordringen, da POWER i oktober 2025 skulle genåbne sin butik i Rosengårdcentret i Odense. Og midlet blev reklamefilmen ”2 Mill.”, som er udtænkt og produceret af FRIDAY, og som blev omdrejningspunktet i en storstilet 360-graders kampagne før, under og efter butiksåbningen den 4. oktober. Resultaterne taler for sig selv: POWER satte omsætningsrekord med 51,1 millioner på selve åbningsdagen og 70 millioner for hele weekenden. Samtidig har Odense-butikken placeret sig som den mest indbringende af POWERs i alt knap 30 butikker.
Samtidig gav kampagnen POWERs samlede brand et betydeligt boost. Målinger før og efter kampagnen viste, at Ad awareness steg med 55 %, imens brand awareness steg med 33 %.